Dashboardet er stedet du lander, når du logger ind i Ubivox. Vi har bygget dashboardet med ønsket om, at de typiske funktioner i Ubivox kan klares direkte herfra. Skal du starte et nyt nyhedsbrev, arbejde videre på en kladde, eller tjekke statistik for allerede sendte nyhedsbreve eller for din lister, kan det hele findes på dashboardet.
Overblik
Dashboardet er delt i to – selve dashboardet, samt quickstats. Du kan skifte mellem dashboard og quickstats under overskriften øverst til venstre.
Dashboard
På dashboardet er der tre primære områder: Lister (øverst til venstre), Nyhedsbreve (øverst til højre) og de seneste fem sendte nyhedsbreve (i bunden).

Hvert område har genveje til typiske funktioner – under Lister er der genveje til kontakter og statistik, redigering, kopiering og deaktivering af listen. Under Kladder er der genveje til redigering, kopiering og sletning af nyhedsbreve. Via indstillingsknappen over Nyhedsbreve kan du skifte mellem kladder og planlagte nyhedsbreve samt oprette et nyt nyhedsbrev.
Quickstats
Her samler vi de vigtigste tal for dine nyhedsbreve i den aktuelle måned. Du kan se antal tilmeldte, antal frameldte, emails sendt, SMS’er sendt, åbningsrate og klikrate for nyhedsbreve samt åbningsrate og klikrate for automations.

Med quickstats får du hurtigt et overblik over hvordan dine nyhedsbreve har performet i den aktuelle måned.

Hvis du mangler information eller hjælp, som du ikke finder her på guide sitet, er du altid velkommen til at kontakte vores support!
support@ubivox.com / tlf. 70 70 13 37