I Ubivox er det ikke muligt at vedhæfte filer direkte til udsendelser. Du skal i stedet uploade det pågældende dokument til en online destination, og indsætte et link i dit brev. Herunder går vi igennem hvordan og hvorfor.
Klargør din fil og opsæt dit link
Hvis din fil befinder sig lokalt på din enhed, skal den uploades til et drev eller en destination, hvor dine modtagere kan tilgå den, eksempelvis på din hjemmeside, men ellers på fildelingstjenester som Google Drive, OneDrive eller Dropbox.
Når din fil er uploadet et sted, hvor dine modtagere kan tilgå den, og deling er indstillet, er det blot at indsætte et link i dit nyhedsbrev.
Hvis du vil give lidt liv til dit link, kan du finde en passende grafik, og dele din fil gennem et billedlink. Du kan bruge dit selskabs logo til interne dokumenter, filtypens symbol til fildelinger, eller et screenshot af din thumbnail, hvis du deler en videofil.
Hvorfor ikke vedhæfte en fil direkte i mit brev?
Der er en række nødvendige praktiske hensyn, der tages overfor mailtjenester og modtagere, når man vedhæfter ved link. Du får selv konkret fordel på følgende måder:
- Du undgår at sende “store” e-mails på flere MB, som kan fylde i modtagerens indbakke, og som tager lang tid at indlæse
- Du får statistik på hvor mange klik, der går videre til din fil.
- Brugere på mobile enheder behøver ikke at downloade større vedhæftninger, før de har brug for dem.
Så længe du er opmærksom på dine delingsindstillinger, kan modtagere se, downloade og bruge dine delte filer, præcist som var de vedhæftet din mail direkte.

Hvis du mangler information eller hjælp, som du ikke finder her på guide sitet, er du altid velkommen til at kontakte vores support!
support@ubivox.com / tlf. 70 70 13 37