Afsenderprofil

For at kunne sende nyhedsbreve ud gennem Ubivox skal du have oprettet en afsenderprofil. Afsenderprofiler bærer de tekniske opsætninger, der giver dig pålidelig levering og derudover din identitet (dit afsendernavn) overfor dine modtagere.

Hvis du er i tvivl om tilgang, anbefaler vi, at du opretter en e-mailadresse dedikeret til nyhedsbreve, f.eks. nyhedsbrev@ditfirmanavn.dk, og brug denne adresse som afsender. Så kan du designere svar til adressen til en separat mappe i din indbakke, og gennemgå indholdet af mappen et par gange ugentligt. Frameld de modtagere, der ønsker at frameldes, svar på e-mails, der kræver svar, og slet ferie- og autosvar.

Opsæt en afsenderprofil

Når du skal oprette en afsenderprofil skal du gå til det tandhjulsikon oppe i højre hjørne, her klikker du på Afsenderprofiler

Så klikker du på Opret ny afsender. Her skriver du dit Afsendernavn, under Type lader du den stå på E-mail. Så indtaster du din afsender e-mailadresse i E-mail feltet. Hvis man ønsker at der skal svares til en anden e-mailadresse end den man sender fra, så indtaster man det i Reply to feltet. Hvis ikke man ønsker en anden reply to adresse, så undlader man blot at udfylde den. Afslut med at klikke Gem afsender

Når du har oprettet din afsenderprofil, vil du modtage en verificerings-e-mail på den e-mailadresse, du har angivet i e-mailfeltet.

Klik på linket i e-mailen for at bekræfte afsenderadressen. Når bekræftelsen er gennemført, vil adressen blive markeret med grønt på afsenderprofilen.

Afsender profilen er nu verificeret og mangler kun opsætning af SPF og DKIM for at være klar til brug.

SPF & DKIM

For at Ubivox kan sende nyhedsbreve ud på jeres domænes vegne er det nødvendigt at få opsat SPF og DKIM.

Har man en teknikker til at sætte SPF & DKIM op for en på domænet, så kan man sende dem en e-mail direkte fra systemet med de informationer de skal bruge.

Ud for din afsenderprofil klikker du på menu’en og vælger Send DNS

Så indtaster du navn og e-mail på din teknikker og trykker Send e-mail

Skal du selv sætte SPF & DKIM op kan du naturligvis også sende mailen til dig selv. Men det er også muligt at tilgå informationen direkte i systemet. Klik på menu ikonet ud for din afsenderprofil og klik Rediger afsender, og så får du vist alle informationer der har med din afsender at gøre, deriblandt. SPF & DKIM

Når det er blevet oprettet i jeres DNS, kan man validere at det virker som det skal ved at gå til afsenderprofiler og åbne menuen ud for din afsender og klikke Check DNS

Vær opmærksom på at DNS records kan tage op til 24 timer for at propagere. Typisk sker det dog indenfor 1 time.

Når Check DNS melder at DNS er sat korrekt op er I klar til at sende ud fra jeres afsenderprofil.


Ubivox logo uden tekst

Hvis du mangler information eller hjælp, som du ikke finder her på guide sitet, er du altid velkommen til at kontakte vores support!
support@ubivox.com / tlf. 70 70 13 37

Was this article helpful?