1. Home
  2. Integration og API
  3. Zapier integration

Zapier integration

Hvis du anvender Zapier til dine kontakter, kan du oprette en integration mellem Ubivox og Zapier. Integrationen kan lave zaps, der opretter, opdaterer eller sletter kontakter.

For at opsætte en Zapier-integration er det nødvendigt, at du har adgang til virksomhedens Zapier-konto.

Når du er klar til opsætningen, kan du fortsætte herunder.

Opsæt integration

Når du skal opsætte integrationen til Zapier, skal du både gøre det i Ubivox og i Zapier. Du skal starte i Ubivox under menupunktet Integration og vælge Listeintegrationer. Derefter skal du klikke på Opsæt integration ud for Zapier.

Når du kommer ind på oversigten, skal du klikke på Opret ny Zapier.

Herefter kommer du ind på integrationssiden, hvor du skal vælge, hvilken liste du ønsker at tilknytte Zapier til. Herefter trykker du på Gem integration.

Nu har du åbnet for integrationen i Ubivox, nu mangler du at gøre det samme i Zapier.

Forbind Ubivox med din Zapier-konto 

Når du har knyttet Zapier til en liste i Ubivox, mangler du blot at tænde for strømmen på din Zapier-konto. Under Listeintegrationer kan du åbne Zapier-boksen helt. Her finder du et direkte link til Zapier.

Når du har accepteret tilkoblingen af Ubivox til din Zapier-konto, er du klar til at oprette en zap i Zapier. Under din zap skal du trykke på Trigger.

Her skal du søge efter Ubivox og vælge appen.

Vælg, om du ønsker at oprette, opdatere eller slette kontakter med denne zap, og tryk på Continue.

Herefter klikker du på Sign in og indtaster API-nøgle og API secret. Du finder oplysningerne på din Ubivox-konto ved at klikke på konto-ikonet og vælge Kontooplysninger.

API-nøglen og API secret sættes ind i Zapier. Tryk derefter på knappen Yes, continue to Ubivox.

Til sidst trykker du på Continue.

Herefter kommer du til næste trin i Zapier, hvor du vælger Ubivox-listen og trykker på Continue.

Nu kan du teste, om din trigger virker. Hvis du for eksempel har valgt, at den skal trigge ved oprettelse af nye kontakter, kan du skrive dig op på listen. Herefter kan du gå tilbage til Zapier og trykke på Testing.

Når du har gennemført en succesfuld test, kan du gå videre og oprette en record.

Du kan oprette så mange zaps, du vil, i Zapier. Hvis du gerne vil oprette en zap til en anden liste, skal du blot følge de første trin i denne guide.

Nu er Zapier-integrationen klar til brug

Du har nu opsat forbindelsen mellem Ubivox og Zapier og kan bruge dine zaps til at oprette, opdatere eller slette kontakter automatisk. Det gør det lettere at holde dine kontaktlister opdaterede på tværs af de systemer, I allerede bruger.

Hvis du vil bruge Zapier på flere lister, skal du oprette en ny integration i Ubivox og derefter opsætte en tilsvarende zap i Zapier.


Ubivox logo uden tekst

Hvis du mangler information eller hjælp, som du ikke finder her på guide sitet, er du altid velkommen til at kontakte vores support!
support@ubivox.com / tlf. 70 70 13 37