OnlineFundraising integration
Med integration til Online Fundraising kan du importere dine bidragsydere direkte som kontakter i Ubivox. Du kan importere alle dine nuværende bidragsydere og automatisk importere alle fremtidige registreringer.
Når integrationen oprettes, oprettes der en ny liste, som hører til integrationen. Du skal altså ikke forberede en liste til denne integration.
Opsætning af integrationen
For at begynde opsætningen, skal du have adgang til Ubivox og OnlineFundraisings Settings. Begynd med at åbne integrationer i topbarren, hvor du skal finde OnlineFundraising, og klikke på opsæt integration.


Du skal nu bruge informationer fra din settings side på OnlineFundraising. Find Payment Engine API token, og din Payment Engine API URL, og indtast dem i de passende felter på integrationssiden.
Du kan nu klikke på gem integration, som vil sende dig tilbage til oversigten. Klik på redigér integration i elementmenuen, og indtast her DataSet API token og DataSet API URL. Disse findes på samme indstillingsside, som de forrige felter.

Når du er tilbage på integrationsoversigten kan du klikke på linket, der vises på din integration, Integrations URL, som automatisk kopieres. Dette link skal du bruge til din opsætning af dine webhooks i OnlineFundraising, som skal sikre automatisk oprettelse af fremtidige kontakter.
Opsætning af dine webhooks
For at du løbende får leveret nye tilmeldinger fra Online Fundraising til Ubivox, skal du opsætte webhooks. Disse webhooks udløses, når der oprettes en ny bidrager i OnlineFundraising, og sender data til Ubivox. Hvis du er i tvivl om hvordan du opsætter webhooks i Online Fundraising, kan du læse mere i deres guide her.
Dine webhooks skal opsættes med disse værdier:


Når du har opsat dine webhooks, er du fuldt opsat, og dine kontakter vil løbende blive importeret. Når bidragsydere oprettes i OnlineFundraising, vil de nu også oprettes i Ubivox.
Vigtig information om integrationen:
Der oprettes automatisk en kontakt i Ubivox, når der bliver oprettet en kontakt i OnlineFundraising. Skulle din kontakt have fravalgt sig nyhedsbreve, er det dit ansvar at afmelde dem i Ubivox. Derudover bliver kontakter ikke automatisk fjernet i Ubivox, hvis kontakten opsiger hos OnlineFundraising.
Kontakter oprettes omgående, når de starter en subscription og bliver bidrager. Hvis de har oprettet sig med første bidrag på et senere tidspunkt, kan de altså være tilmeldt din liste, inden de faktisk begynder deres bidrag. Det kan være fornuftigt at informere om forventning af kommunikation på din tilmeldings-/ bidragsside

Hvis du mangler information eller hjælp, som du ikke finder her på guide sitet, er du altid velkommen til at kontakte vores support!
support@ubivox.com / tlf. 70 70 13 37
